|
HARLEV FÆLLESRÅD Næshøjvej 41 * 8462 Harlev J * Giro 6868797 E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk
|
20. januar 2009
Hanne Storvang Nielsen
Teknik og Miljø
Rådhuset
8100 Århus C
I forbindelse med behandling af Kommuneplan 2009 har Harlev Fællesråd behandlet planen på flere møder i forretningsudvalg og i udvalget for byudvikling. Der har endvidere været afhold 2 borgermøder for beboere i området. Et møde for alle i Harlev Framlev området og et separat møde for beboere nord for motorvejen.
Det er Fællesrådets opfattelse, at der foreligger nogle særlige planmæssige udfordringer nord for motorvejen, idet industriområdet nord for motorvejen og vest for Stillingvej, som blev rammebelagt allerede i 2001, stadigvæk ikke er lokalplanlagt og dermed giver beboere nogle uklare forestillinger om, hvad der skal besluttes nu og hvad der ikke kan besluttes nu, fordi det blev besluttet allerede i 2001. Endvidere foreslås der udlagt et stort erhvervsområde nord for Framlev. Endvidere foreslås landsbyen Framlev omdannet til byzone. Derfor afholdtes et særligt møde for beboerne nord for motorvejen.
Det skal nævnes, at der til de to møder var i alt omkring 185 fremmødte.
Byudvikling i Århus Kommune generelt
Harlev Fællesråd kan tilslutte sig de skitserede overordnede principper for byudviklingen som i et langsigtet perspektiv kan etableres som det er sket i Lisbjerg.
Det drejer sig om Elev, Harlev , Malling, Skødstrup-Løgten og Årslev. Det fremgår af forslaget, at planlægning af Elev og Malling allerede kan gå i gang i næste byrådsperiode. Dette begrundes bl.a. i de trafikale forhold, idet disse to områder vil blive betjent af eller allerede er betjent af skinnebåren kollektiv trafik.
Det er Fællesrådets opfattelse, at trafikbetjening af et område kan foretages på flere måder. Selvom der i et langsigtet perspektiv nok vil blive trukket nogle streger til en baneforbindelse forbi Harlev Framlev området, så ligger området allerede i dag i et trafikmæssigt knudepunkt, hvor de to store jyske motorveje krydser hinanden. Det fremgik på overbevisende måde af materialet i forbindelse med Planstrategiplan 2009, idet den unikke placering var hovedårsagen til at foreslå placering af en ny by i Harlev.
Derfor er det Fællesrådets opfattelse, at infrastrukturen er på plads allerede i dag til at gå videre med yderligere udbygning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at med salget af de sidste grunde i Kettinggård udstykningen, er der ingen byggemuligheder tilbage i området. Så hvis planlægningen af yderligere byområder udskydes til byrådsperioden 2014-2017 eller endnu længere ud, så vil der gå endog meget lang tid, før der kommer en byggemulighed i området. Derfor foreslår Fællesrådet, at planlægningen påbegyndes allerede i næste byrådsperiode.
Ny by øst for Harlev
Harlev Fællesråd lægger vægt på, at planlægning af nye vækstområder og infrastruktur øst for Stillingvej bør forankres i en helhedsplan, som omfatter den gamle by og det nye vækstområde.
For at understøtte intentionerne om en helhedsplan, foreslår Harlev Fællesråd at der allerede i den strategiske planlægningsfase indskrives, at der skal afholdes en arkitektkonkurrence som påbegyndelse på udviklingsfasen. En arkitektkonkurrence som er baseret på helhedstanken, som skitseret ovenfor.
Den ny by etableres over en relativ kort tidshorisont. Det er vigtigt at der hurtigt skabes grundlag for at etablere nødvendige servicetilbud, så eksisterende tilbud i Harlev ikke overbelastes.
Centrale byfunktioner etableres i et udvalgt center parallelt med iværksættelse af boligbyggeri.
Infrastruktur planlægges og iværksættes så forbindelse til den eksisterende by Harlev kan ske ved ”niveaufri” forbindelser over eller under Stillingvej. Endvidere sikres det at der etableres et net af gang og cykelstier, så færdsel til institutioner kan ske sikkert.
Gode forbindelseslinjer til øvrige byområder etableres samtidig med øvrigt byggeri.
Forbindelse til omverdenen sker ved udbygning af ”letbanesystem” så det kan betjene Harlev området.
Servicetilbud, der skal etableres i første fase i den ny by skal omfatte:
daginstitutioner, skole med tilhørende fritidsfaciliteter for junior og ungdomsklubber mv., idrætsfaciliteter (hal og boldbaner). Herudover skal der tidligt etableres lokaler til butikker og liberale erhverv i området øst for Harlev.
Boliger etableres med blandende boligformer med hovedvægt på ejerboliger (parcelhuse 60 %), men også med etagebyggeri centreret i bykernen, nær station for offentlig transport.
Erhvervsområde nord for motorvejen og vest for Stillingvej
Dette erhvervsområde (0202ER og 0203ER) blev udlagt til erhvervsområde i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2001. Området er ikke lokalplanlagt bl.a på grund af langvarige drøftelser af virksomhedsklassifikation af de forskellige områder.
Fællesrådet anerkender, at der i Århus Kommune også skal være plads til tung industri, men vi har den opfattelse, at på grund af afstandskrav på helt op til 500 m vil det ikke være særlig realistisk. Området er for lille.
Det fremgår af forslag til Kommuneplanen, at der skal inddrages et større perspektiv areal vest for det allerede udlagte erhvervsareal. Det drejer sig om 0205JO, som går helt ud til kommunegrænsen mod Skanderborg Kommune.
For at forøge størrelsen af det samlede erhvervsområde, foreslås vi at rammebelægge område 0205JO til erhvervsområde allerede nu, i stedet for ved næste revision af kommuneplanen.
Ved at sammenlægge disse områder til et stort erhvervsområde, er det vores opfattelse, at man kan mindske nogle af de problemer, som afstandskravene i det nuværende erhvervsområde giver.
Ved at forøge området mod vest allerede nu giver man også mulighed for at anvise placering af den tunge industri helt mod vest, hvor der er mulighed for at lave en tilslutning til rundkørslen ved Lillering Skov og dermed en direkte tilkørselsmulighed til motorvejen.
De trafikale forhold vil herved forbedres betydeligt, idet der her ikke vil være nogen sammenblanding af tung trafik og svage trafikanter (skolebørn og cyklister), som det er tilfældet ved tilkørselsrampen ved Framlev.
På den anden side af kommunegrænsen i Skovby er allerede udlagt erhverv til tung industri, så her vil afstandskravene allerede være opfyldt.
Det åbne land
Det er vigtigt at der i forbindelse med etablering af såvel boligområder og erhvervsområder tages hensyn til interesser i det åbne land.
Forslag om erhvervsområde nord for Framlev
I harmoni med det ovenfor nævnte om afgrænsning mod det åbne land, så finder Fællesrådet, at forslaget om at planlægge et erhvervsområde nord for landsbyen Framlev ikke falder i tråd med disse principper.
Området ligger på en sydvendt skråning med udsigt mod Århus Ådal og mod Lyngbygårds Å, og med udsigt til landsbyen Framlev og til Kirken som en af de meget markante bygninger. Området egner sig til alt andet end erhverv.
Derfor vil Fællesrådet foreslå, at forslaget om at omdanne dette område til erhverv tages af bordet.
Såfremt forslaget begrundes i at bruge arealet til at opfylde afstandskravene fra det allerede udlagte erhvervsområde vest for Stillingvej, så er det vores opfattelse, at vort forslag om at forøge erhvervsområdet mod vest er langt mere perspektivrig.
Landsbyen Framlev
Det foreslås, at omdanne landsbyen Framlev til byzone, fordi landsbyen vil indgå i forslaget om at omdanne arealet nord for Framlev til erhverv. Såfremt dette sidste forslag droppes, forventer vi, at Framlev vil beholde sin landsbystatus. Dette medfører bl.a. at landsbyafgrænsningen skal justeres, som det er sket med de øvrige 42 landsbyer i kommunen.
Indenfor det område, som Harlev Fællesråd normalt betragter som sit interesseområde findes der 6 landsbyer. Udviklingen i disse landsbyer bør foregå på en nænsom og hensynsfuld måde, for at bevare det individuelle særpræg, som er det karakteristiske ved denne byform. Landsbyerne kan betragtes som kulturbærere mellem en fortid, som var præget af landbrug, og en nutid, som er præget beboelse og fritidsaktiviteter.
Det er Fællesrådets opfattelse, at der bør foregår en vis udvikling i alle landsbyerne, men det skal være en kontrolleret udvikling. Vi er tilfredse med at alle landsbyafgrænsningerne i landsbyerne nu er blevet revideret.
Men det er fællesrådets opfattelse, at der i mange tilfælde er mindre arealer landsbrugsjord, som på grund af nærhed til landsbyen, med god ret kunne betragtes som en del af landsbyen. Altså også en slags udfyldning til landsbyen.
Fællesrådet har ingen kommentarer til de enkelte landsbyer, bortset fra, at vi er bekendt med at der foreligger byggemulighed i Hørslev, som ikke er medtaget i kommuneplanen. Det drejer sig om et åbent areal, som ligger øst for Hørslev og nord for Hørslevvej og med facade mod Hørslevvej. Et mindre område, som blot vil virke som en huludfyldning. Fællesrådet kan ikke se nogen begrundelse for, hvorfor et så lille areal, som ligger inde mellem to huse, ikke kan medtages.
Med venlig hilsen
Arne Nielsen
Formand for Harlev Fællesråd
Nyvangsvej 9
8462 Harlev J
Tlf 86 94 13 79
e.mail: arne.nielsen@r-m.com