Dagsorden

1.      Baggrund for projektet

2.      Separering og de overordnede principper

3.      Tilslutning på egen grund og økonomi

4.      Spørgsmål

Informationer om baggrunden for separeringsprojektet samt praktiske oplysninger om, hvordan du skal foreholde dig, kan også ses på Aarhus Vands hjemmeside: www.aarhusvand.dk.

1.      Baggrund for projektet

Informationsmødet havde til formål at præsentere borgerne i etape 2014 om, hvad der skal ske i forbindelse med kloaksepareringsprojektet i Harlev. De generelle forhold vedrørende separatkloakering kan endvidere findes i folder "Separatkloakering, Hvad kommer det til at betyde for dig?”. Denne folder kan hentes på Aarhus Vands hjemmeside: www.aarhusvand.dk.

Aarhus Kommunes Spildevandsplan 2010-2012 er vedtaget af Byrådet den 24. august 2011. Spildevandsplanen er det juridiske grundlag for igangsætning af separeringsarbejderne.

Der er i dag en lang række byområder i kommunen, der er kloakeret efter et fællesprincip - dvs., hvor regn- og spildevand transporteres i én ledning til rensningsanlægget. Dette indebærer, under kraftig regn, udledning af urenset spildevand via overløbsbygværker til vandløb, søer og havet. Ved at foretage en separering i Harlev stoppes udledning af urenset spildevand til Aarhus Å, hvilket betyder en klar miljømæssig forbedring af vandkvaliteten i åen, og at der kan opnås badevandskvalitet i Brabrand Sø.

Desuden minimeres risikoen for spildevand i kældre og oversvømmelsesskader under regn. Det nye ledningssystem klimasikres, idet der lægges nye kloakrør, der er større end de eksisterende. Sidst men ikke mindst bliver det nye spildevandssystem tæt, så indsivning af grundvand reduceres betydeligt. Som borger skal man dog være opmærksom på, at grundvandsstanden kan stige som følge af nye tætte hovedledninger i vejen.

Tætte spildevandsledninger kan desuden være med til at reducere antallet af rotter i kloakken.

2.      Separering og de overordnede principper

Etape 2014 omfatter separering af kloakkerne i områderne: de 3 nordlige stikveje der vender mod vest på Sydbakken og Vårgyvelvej. Vestervej mellem nr. 2 og 12 lige nr. udføres i 2013 fra august måned.

Bygherre på denne opgave er Aarhus Vand A/S og VAM A/S er entreprenør.

Kloaksepareringen i Harlev er planlagt til at forløbe over en 10-årig periode.

Der udføres regn- og spildevandsstik frem til matrikelskel ved hver ejendom. Den eksisterende stikledning fra den enkelte ejendom tilsluttes den nye spildevandsledning i vejen. Regnvandsstikledningen etableres umiddelbart ved siden af den eksisterende stikledning. Det er herefter lodsejerens ansvar at koble regnvand fra den enkelte ejendom over på det nye regnvandsstik. Det nye regnvandsstik bliver markeret med blå markering og spildevandsstik med rød markering.

Aarhus Vand gennemfører - parallelt med separeringsprojektet i Harlev - et projekt for afskæring af spildevandet fra Harlev til Viby Renseanlæg. Dette indebærer, at Harlev Renseanlæg nedlægges, hvilket vil ske i efteråret 2013. Regnvandet skal fremover ledes til ny regnvandssø/-bassin, hvis placering ikke er fastlagt endnu. Regnvandssøen både forsinker og renser regnvandet inden udløb til Aarhus Å.

3.      Tilslutning på egen grund og økonomi

Grundejer skal udarbejde et projekt for adskillelse af tagvand og spildevand på egen grund i samarbejde med en autoriseret kloakmester. Regnvand fra grunden skal fremover afledes i en særskilt ledning og kobles til det nye regnvandstik, som Aarhus Vand fører frem til skel.

Det er også en mulighed, at håndtere regnvand på egen matrikel ved etablering af faskiner og/eller opsamlingstank, regnbede eller lignende. Der er ikke pligt til at tilslutte regnvand fra ens ejendom til det nye regnvandsstik. Er det muligt, at tilbageholde al overfaldevand på egen grund kan dette udnyttes i haven i bede og små søer. Ved opsamling i en beholder kan regnvandet udnyttes til havevanding, vask eller andet. Det sidste vil give en besparelse, idet forbruget af drikkevand reduceres.

Man skal dog være opmærksom på, at vandet ikke ledes over til naboen.

Der skal søges tilladelse til nedsivning af regnvand på egen grund ved Aarhus Kommune, Natur og Miljø, se kontaktlisten.

Grundejer skal selv afholde udgiften til kloaksepareringen på egen grund.

Separeringen på egen grund skal helst ske efter, at kloakarbejdet er udført i vejen, men hvis den enkelte lodsejer ønsker at udføre separatkloakeringen på egen grund, inden arbejdet i vejen er afsluttet, kan det også lade sige gøre. Aarhus Vand henstiller til, at man kontakter VAM A/S for nærmere information om, hvordan man bør forholde sig.

Påbud om separering

Det er Aarhus Kommune, der udsteder varsel af påbud om separering på egen grund. Varslet udsendes i foråret 2015 med en indsigelsesperiode på 4 uger. Derefter udsender kommunen et egentligt påbud med en frist til at udføre separeringen på ca. 4 måneder.

Færdigmelding, af det udførte separeringsarbejde på egen grund, skal den autoriserede kloakmester fremsende til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Færdigmeldingsskema findes på kommunens hjemmeside og fremgår af afsnittet nyttige links. Aarhus Kommune undersøger, om kloakmesteren er autoriseret på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside i forbindelse med modtagelse af færdigmeldingen.

Tidsplan

Tidsplan for arbejderne i de enkelte veje fremgår af opslag, der sættes op i området. Tidsplanen kan desuden ses på Aarhus Vands hjemmeside. Når vi nærmer os den vej, hvor du bor, udsender vi et orienteringsbrev.

Fotografering og Byggelovens § 12

Inden opstart af anlægsarbejderne vil der blive foretaget fotografering af huse, veje og fortove. Der vil også blive opsat vibrationsmåler på udvalgte huse. Det er en fordel for begge parter, at der foreligger dokumentation for tilstanden af egen ejendom, før arbejdet i vejen påbegyndes. Vedlagt dette referat er varsling i henhold til Byggelovens § 12 omkring funderingsforhold. Hvis du er vidende om, at din ejendom er dårligt funderet så ret henvendelse til projektlederne ved Aarhus Vand, så der kan tages forholdsregler ved passage af din ejendom.

Gener

Arbejdet udføres som opgravning i områdets veje, hvorfor der vil være perioder med gener i form af støj, støv og omkørsler. Disse gener vil forsøges begrænset i størst muligt omfang. Entreprenøren orienterer om ændringer vedrørende trafikforhold.

På stikveje, som ender blindt, vil der ikke være adgang med bil i en længere periode, op til en måned. Derfor opfordres til, at der parkeres et andet sted. VAM’s medarbejdere vil være behjælpelig med, at skraldespande bringes til skraldebilen, og at posten kan komme frem. Vi skal naturligvis altid kunne opretholde adgang til alle ejendomme for redningskøretøjer og brandvæsenet.

På Vårgyvelvej vil der være perioder i dagtimerne, hvor der kortvarigt ikke vil være adgangsforhold til den enkelte ejendom med bil.

Retablering

Når arbejderne er afsluttet i den enkelte vej, retableres vejen, fortove mm. I vejene retableres asfalt i den rende, der er gravet. De eksisterende vejbrønde tilsluttes den nye regnvandsledning. Aarhus Vand foretager sammen med vejbestyrelsen for den enkelte vej en gennemgang før og efter arbejderne er udført.

Slidlag udlægges 1 – 2 år efter at Aarhus Vand har afsluttet arbejderne i vejen. Denne del står Trafik og Veje, Aarhus Kommune for.

Aarhus Vand indbetaler til Aarhus Kommunens slidlagspulje for de arealer, som Aarhus Vand retablerer, hvilket typisk er den rende, hvor der er opgravet til kloak. Hvis lodsejerne på vejen måtte ønske, at få udlagt slidlag uden for graverenden samtidigt med, at Aarhus Kommune kommer og udlægger slidlag, skal dette koordineres med Trafik og Veje. Typisk vil Trafik og Veje foretrække, at det beløb som Aarhus Vand har indbetalt til slidlagspuljen tilgår vejforeningen/grundejerforeningen. Derved kan foreningen selv forestå arbejdet med udlægning af slidlag.

Link til Trafik og Vejes hjemmeside vedr. private fællesveje samt kontaktperson ved Trafik og Veje står på listen nedenfor.

Grundvandsstigning

I forbindelse med etablering af nye kloakledninger i området, kan der være en risiko for, at grundvandet - i områder med høj grundvandsstand - kan stige yderligere, da vores gamle og utætte ledninger i en årrække kan have fungeret som dræn. For at imødegå dette, vil det være tilrådeligt at tilse eventuelle omfangsdræn og pumpeløsninger mv. Især ejendomme med kælder kan få problemer med indtrængende grundvand gennem gulv og kældervæg. Det skal bemærkes, at ansvaret for at vedligeholde og iværksætte foranstaltninger for at imødegå indtrængende grundvand, er den enkelte lodsejers. Vi er selvfølgelig behjælpelige, såfremt der er spørgsmål til arbejdet.

Nyttige links til hjemmesider:

·         Aarhus Vands hjemmeside: www.aarhusvand.dk. På hjemmesiden kan du også finde pjecen: "Separatkloakering, Hvad kommer det til at betyde for dig?"

·         Aarhus Vands hjemmeside om projektet i Harlev: http://www.aarhusvand.dk/Separatkloak-Harlev

·         Aarhus Kommune Byggesager: hjemmeside med byggesager for de enkelte ejendomme (ikke alle ejendomme er endnu indscannet): http://byggesager.aarhuskommune.dk

·         Aarhus Kommune - Spildevandsplan:
http://www.aarhus.dk/spildevandsplan

·         Aarhus Kommunes hjemmeside med blanketter til færdigmelding af separeringsprojekt på egen grund:
http://www.aarhus.dk/da/separatkloakering

·         Aarhus Kommunes hjemmeside: vedrørende indefrysning af udgifter til kloakarbejder på egen grund: http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/Boligen/Ejendomsskat.aspx

·         Aarhus Kommunes hjemmeside: vedrørende Private fællesveje

http://www.aarhus.dk/da/borger/Trafik/Veje-og-pladser/Vedligeholdelse/Private-faellesveje.aspx

·         Aarhus Kommune tjekker, om en kloakmester er autoriseret på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside i forbindelse med modtagelse af færdigmelding fra kloakmesteren, se dette link: http://www.sik.dk/Professionelle/Kloak/Autorisation-som-kloakmester/Autorisationsregister

Nyttige adresser og telefonnumre:

·       Aarhus Vand A/S, Bautavej 1, 8210 Aarhus V, telefon 8947 1000. Projektleder Holger C. Dybdahl eller Morten Ø. Nielsen.

·       Entreprenørfirmaet VAM A/S, kontaktperson formand Peter Riss, telefon 2075 5420. Peter kan også træffes i skurvogn på Sydbakken.

·       Vedr. påbud: Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Aarhus C. Kontaktperson Verner Koop, telefon 8940 2756.

·        Vedr. adgang til ens byggesag: Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C, telefon 8940 2000. Her kan man som borger få adgang til egen byggesag.

·        Vedr. slidlagsarbejder: Aarhus Kommune, Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Lone Rasmussen telefon 8940 4923.

På mødet blev det oplyst, at følgende personer vil fungere som kontaktperson på de enkelte veje/stikveje (hvis listen ikke er korrekt, bedes der rettes henvendelse til Aarhus Vands projektledere):

Placering af entreprenørens kontorskurvogn

Der er placeret en kontorskurvogn på det grønne areal ved Sydbakken (rød cirkel på figur 1). Alle er velkomne til at kigge forbi og stille spørgsmål. Vi kan ikke garantere, at den altid er bemandet, men det vil den være det meste af tiden ellers ring til formand Peter Riis, telefonnr. står på listen ovenover.

Figur 1 - Placering af kontorskurvogn ved Sydbakken (rød cirkel)

4.      Spørgsmål

Svar på spørgsmål, der ikke allerede er besvaret i teksten:

1)     Der spørges, om størrelsen af udgiften til separering på egen grund?

Det vil være forskelligt fra ejendom til ejendom, idet det bl.a. afhænger af omfanget af belægninger, dybde på ledninger mv., derfor skal det vurderes for hver enkelt ejendom. Man kan henvende sig til en autoriseret kloakmester og få et tilbud. På Aarhus Vands hjemmeside er der for Risskov lavet 15 priseksempler med en gennemsnitspris på 47.500 kr. inkl. moms. VAM oplyste, at prisen kan svinge meget efter de lokale forhold, og at de har givet tilbud på mellem 20.000 og 70.000 kr. inkl. moms.

2)     Der spørges, hvordan man som borger kan finde eventuelle tinglysninger af ledningsanlæg på egen grund?

Det er muligt, at finde eventuelle tinglysninger gældende for egen matrikel på: www.tinglysningen.dk med adgang ved benyttelse af NEM ID.

3)     Der spørges, om regnvand fra kælder skal kobles til regnvandsledningen?

Regnvand fra kælderskakte og eventuelle omfangsdræn skal tilkobles den nye regnvandsledning. Der kan ved Natur og Miljø, Aarhus Kommune søges dispensation for tilslutning af kælderskakt til den nye regnvandsledning. Det er altid en god idé

4)     Der spørges, om Aarhus Vand sætter en skelbrønd?

Aarhus Vand sætter ikke en skelbrønd. Stikkene på nyt regnvandsstik afsluttes med prop. Det nye spildevandsstik tilsluttes eksisterende stikledning.

5)     Der spørges, om man kan slutte til kloakken med det samme?

Man kan tilslutte til de nye stikledninger, så snart de nye ledninger i vejen er etableret. Man bør rette henvendelse til VAM A/S for at sikre, at ledningen i vejen er i brug, inden man går i gang.

6)     Der spørges, om man kan ændre på placering af regnvandsstik?

Det nye regnvandsstik etableres umiddelbart ved siden af den eksisterende stikledning. Eventuel anden placering af de nye regnvandsstik skal aftales med entreprenøren. Ekstraudgiften, der er forbundet med ekstra udgravning, herunder ekstraudgifterne til retablering af fortov og asfalt, skal afholdes af lodsejeren.

7)     Er det muligt, at få en del af kloaktilslutningsbidraget tilbage, hvis man frakobler alt overfladevand på egen grund og ikke kobler det til regnvandsledningen i vejen?

Tilbagebetaling af en del af kloaktilslutningsbidraget kan kun ske såfremt alle lodsejere på en vej ønsker at gå med i en sådan ordning. Det er en forudsætning, at det skal være en fordel for både borgerne og Aarhus Vand. Fordelen for lodsejerne kan være en billigere løsning ved separering på egen grund, udnyttelse af overfladevandet på egen grund til opsamling eller til regnbede i haven mv. Ved opsamling af regnvand og udnyttelse af overfladevand til havevanding, vask af bil, vinduer mv. opnås en besparelse på vandafledningsafgiften. Fordelen for Aarhus Vand er, at vi ikke skal lægge en stor regnvandsledning i vejen, men kun en ledning til opsamling af vejvand. Desuden skal vores regnvandsbassin være mindre. Såfremt man er interesseret i en sådan løsning, kan der opnås mulighed for tilbagebetaling af 40% af kloaktilslutningsbidraget, hvilket pt. er 22.937 kr. inkl. moms.

Der skal udformes en aftale, der indebærer, at lodsejer er med på, at det ikke senere vil være muligt at tilslutte sig regnvandssystemet i vejen. Aftalen skal godkendes af Aarhus Kommune, og der skal udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.

Vejforeningen/grundejerforeningen skal, i god tid, rette henvendelse til Aarhus Vand såfremt dette ønskes.

8)     Der spørges til, om der ydes tilskud fra Aarhus Kommune ved LAR-projekter/Lokal nedsivning af regnvand?

Aarhus Kommune yder ikke tilskud til LAR-projekter/Lokal nedsivning af regnvand.

9)     Der spørges til, hvad de udførte geotekniske boringer i vejarealet viser omkring jordbundsforhold og grundvandsspejl?

Boringerne har primært til formål at undersøge, om jorden er forurenet, så vi har mulighed for at planlægge bortkørsel af overskudsjord. Mht. jordforholdene og niveau for grundvandsspejlet så afslører boringerne at forholdene er meget varierende dvs. skifter meget inden for ganske korte strækninger.

10)  Er adgang til fotografering af ens ejendom, i forbindelse med registrering af revner, lovligt uden ejerens samtykke?

Nej. Aarhus Vand kan ikke foretage fotografering inden på den enkelte grund, hvis ejeren ikke ønsker dette.

Registrering af revner er dog til fordel for begge parter i tilfælde af, at en forsikringssag skulle opstå.

11)  Hvad er risikoen for at fremmedledninger (telefon- og bredbåndskabler, elkabler, vand og fjernvarme) graves over?

Aarhus Vands entreprenør retter altid henvendelse til det pågældende forsyningsselskab, for at de kan påvise placeringen af deres kabler eller ledninger. Skulle det ske, at entreprenøren alligevel graver en ledning eller et kabel over, er det ofte fordi, ledningen eller kablet ikke er placeret, hvor det er påvist. Vores entreprenør retter omgående henvendelse til det pågældende forsyningsselskab. Selskabet reagerer normalt meget hurtigt og foretager en reparation. Eneste selskab der har responstid i forhold til at foretage en reparation er TDC. De har 4 dages responstid. De kan tilbyde en forsikring til den enkelte abonnent, så responstiden bliver inden for få timer. Entreprenøren kan ikke tegne en forsikring for alle abonnenter i et område.

12)  Der spørges, om der er kloakmestre nok?

Mange kloakmestre i oplandet til Aarhus, ja i hele det midtjyske område, er helt klar over, at der er mulighed for at få opgaver i forbindelse med kloaksepareringsarbejderne i Aarhus Kommune.

13)  Der spørges, om nedsivning er mulig?

Det kan kun afgøres ved at lave en nedsivningstest på den enkelte grund. En sådan kan laves af en autoriseret kloakmester ved at grave et hul og fylde det med vand og måle tiden for, hvor lang tid vandet er om at sive i jorden. Hvis man etablerer et nedsivningsanlæg, skal man være opmærksom på at etablere et nødoverløb, dog må vandet ikke løbe over til naboen.

Bilag: Kopi af Byggelovens § 12

Byggelovens § 12

Stk. 1.            Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2.            Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter Kommunalbestyrelsens be­stemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften
til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3.            Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabo­grund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmel­serne i stk. 1 og 2.

Stk. 4.            Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1 - 3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5.            Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6.            Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikrings­foranstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7.            Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.