Kategoriarkiv: Presse
Udtalelse om evt. tørhavn ved Framlev
Fællesrådets formand Merethe Jelsbak Raundahl har udtalt sig til Lokalavisen Aarhus om Aarhus Kommunes planer om en tørhavn ved Framlev. Fællesrådet bekymringer i forhold til projektet går bl.a. på de trafikale gener, den tunge trafik til og fra en tørhavn kan afstedkomme, på udseende og lysforurening. Læs hele artiklen her.
Artikel i JP Aarhus
Under overskriften “Den lokale liste” har JP Aarhus i 2022 givet ordet til kommunens fællesråd. I december skrev Harlev Fællesråd om vores arbejde med at sikre bæredygtige fællesskaber under initiativet “Fællesskaber på tværs”.
Harlev satser på fællesskaber
Harlev og omegn har en lang og værdifuld tradition for frivillighed, opbakning til lokale initiativer og sunde fællesskaber. For at understøtte og bevare denne tradition i en tid, hvor området vokser, og flere og flere indbyggere kommer til, er forskellige aktører i byen endnu en gang gået sammen for at løfte i flok under paraplyen “Fællesskaber på tværs“ og har skabt initiativet Harlev – Fællesskabets by – en struktureret proces, der sætter fokus på udvikling af eksisterende og nye fællesskaber.
Artikel i JP Aarhus
Under overskriften “Den lokale liste” har JP Aarhus i 2022 givet ordet til kommunens fællesråd. I juni skrev Harlev Fællesråd om vores arbejde med at sikre sammenhængende stisystemer i hele vores område.
Sammenhængende stisystemer skaber sikkerhed, tryghed og sammenhængskraft
Tryghed og sikkerhed er alfa og omega, når vi taler skolevej. Tryg og sikker adgang til naturen er også noget af det, vi ved øger danskernes anvendelse af naturen. Derfor er arbejdet med sammenhængende stisystemer i vores område meget vigtigt for Harlev Fællesråd.